Lise: Paris, efterårsferien 2004

(Oktober 2004)

Lise hadde i noen år en hjemmeside, men senere brukte hun mest Facebook til å meddele seg til omverdenen. Jeg gjengir her det tredje av fem reisebrev som hun hadde på hjemmesiden. Nederst fins lenker til de andre innleggene.

Så er efterårsferien slut, og vi kom hjem med nattoget i dag, søndag 17. oktober. Det har været en herlig og oplevelsesrig tur til Paris, hvor vi har set en masse. Vi ankom til Paris om lørdagen og skulle blive til lørdagen efter. Det troede vi i hvert fald, men det viste sig desværre, at vi tog fejl af dagene og det blev en dyr fejltagelse.

Om lørdagen tog vi med tog fra lufthavnen til hotellet på Rue Tilsitt ved Triumfbuen. Vi fik en hel lille lejlighed på 5. sal med køkken, sovesofa, påklædningsrum, karbad og soveværelse. Hotellet havde tagterrasse med direkte udsigt til (og fra) Triumfbuen. Vi har været i Eiffeltårnet via både trapper og elevator, vi har vandret Paris tyndt - bl.a. på Champs-Elysées - og kørt med Metro. Vi har set Mona Lisa på Louvre, været i Notre Dame, set Pompidou-centret, Hallerne, Place Vendôme og Madeleine-kirken, vi har været i Kloakkerne, i Invalide-domen og på Armemuseet, vi har været på 56. etage i Montparnasse og været oppe i La Grande Arche, vi har været på Père Lachaise kirkegården, på Montmartre, i Latinerkvarteret, oppe i Triumfbuen og ikke mindst på Musée d'Orsay - og meget mere. Vi har været på caféer og restauranter, drukket kaffe og rosévin og spist fransk mad og gode kager. Vi har spillet en masse domino og spist franske brød i lange baner.

Fredag havde vi planlagt at tage en afskedmiddag på en god restaurant. Vi sov længe fredag formiddag og bad rengøringen om at springe os over. Håkon gik på web-cafe for at læse emails ved 12-tiden, og kvart over 12 kunne receptionen oplyse, at de havde registreret, at vi ville afrejse fra hotellet fredag og derfor undrede sig over, at vi havde aflyst rengøringen. Jeg ringede til Håkon på web-cafeen, så han kunne checke mine emails med hotel- og flyreservation. Vi måtte derefter konstatere, at vores hotel og fly var bestilt til fredag og ikke lørdag, som vi af en eller anden grund hele tiden gik ud fra. Da vi opdagede det, var der kun 10 minutter til vores fly til København afgik. Vi tog til Air France's kontor i centrum, der tilbød os en god rabat på nye flybilletter, men der var ingen ledige fly før tirsdag ugen efter. De kunne anbefale, at vi tog ophold os i lufthavnen for at springe til, hvis der skulle blive en afbestilling i løbet af weekenden. I stedet tog vi til Gare du Nord og købte fire togbilletter til en vild pris, som man forklarede med den sene bestilling. Vi kunne tidligst komme afsted lørdag nat og måtte derfor betale for hotelovernatning osv.

Jeg ville gerne have haft en weekend herhjemme, så jeg kunne nå at forberede mig lidt bedre til en arbejdsdag på mit nye arbejde i morgen, og drengene var lidt utilfredse med, at vi ikke skulle med fly som planlagt. Mest ærgrer jeg mig dog over de 8-10.000 kr, som det samlet kostede os, og som jeg kunne have brugt til et sæt løvefødder til et lækkert badekar. Da jeg ikke har et badekar er ulykken heldigvis ikke så stor, og vi havde nogle dejlige ekstradage. Vi oplevede Eiffeltårnet by night, og vi nåede at besøge Musée d'Orsay, der foruden fantastiske lokaler, spændende arkitekturudstillinger, møbeludstillinger, spændende statuer og malerier også rummede særudstillinger med både Van Gogh og Monet og andre virkeligt store. Håkon forsøgte desuden at overbevise os alle om, at nattog på en måde er en mere værdig måde at rejse på, og måske er der noget om det.

Klikk på lenkene nedenfor for å se andre reisebrev fra Lise:

2002: Europa — sommer
2004: Turen i Europa, sommer
2004: Paris, efterårsferien
2005: Feriebrev 2004 — 2005
2006: Sommerferie



© 2000 - 2021 Håkon Bergset


I N N H O L D S F O R T E G N E L S E
FORSIDEN