Lise: Turen i Europa, sommer 2004
(Juli 2004)
Lise hadde i noen år en hjemmeside, men senere brukte hun mest Facebook til å meddele seg til omverdenen. Jeg gjengir her det andre av fem reisebrev som hun hadde på hjemmesiden. Nederst fins lenker til de andre innleggene.
Turen i Europa, sommer 2004
Så er ferien forbi og som sædvanlig har det været dejligt at få et afbræk i hverdagen og være tæt sammen med Tobias, Andreas og Håkon i længere tid. Sommeren i år har vejrmæssigt været den værste i 30 år - hvis man skal tro de danske meteorloger. I Danmark har temperaturen på intet tidspunkt oversteget 25 grader. Da vi hørte udsigterne for Danmark og det øvrige Europa, lod vi teltet blive hjemme, og tog den store tegnebog med til hotelovernatning. Det har vi ikke fortrudt. Vi har været sydover i Wien via München og Mondsee, og vejret på disse mere sydlige kanter er heller ikke hvad det plejer at være. Men i det store og hele har vi nok været heldige.
Vi ankom til München efter mange timers køretur i Berlingoen. Vi havde forudbestilt hotel, men da vi ikke havde noget bykort, brugte vi mere end en time på at finde frem til hotellet. Det viste sig at være et dejligt værelse med masser af plads og et herligt rundt bord i karnappen, som var godt til både håndmadder, rommy og yatzy. Vi fik rigelig og god morgenmad hver morgen, og dagene brugte vi til at udforske München. Især er stadion et besøg værd. Tobias og jeg ville have været på udsigtstur oppe på taget af stadion - en tur på ca. 2 timer - men der var desværre ikke plads på holdet. Andreas og Håkon fik besøgt en gammel men funktionsduelig svømmehal adskillige gange. Andreas er en vandhund, som må have mindst én daglig svømmetur i sommerferien. Han er altid god til at overtale Håkon, som også holder af at svømme - dog nok i mere begrænset omfang. Der er noget ved Andreas, som gør det meget svært for Håkon at afslå hans forslag - eller også er der noget ved Håkon. Det korte af det lange er, at Andreas og Håkon altid finder et sted at svømme.
Efter München tog vi til Mondsee på pension Prillbauer. Vi ankom ved tretiden om eftermiddagen og fik en stor wienerschnitzel i hotellets restaurant. Der var ophold mellem regnbygerne, så vi kunne spise ude. Der var herlig udsigt over bjerge, køer og gårde med masser af blomster i spande og altankasser. Nu var vi for alvor i Østrig. Vi havde et par dage med masser af regn og torden, og det er flot at se på i bjergene. Samtidig var det varmt og trykkende, og vi var glade for, at VM i fodbold kunne skabe adspredelse og råhygge om aftenen sammen med chips og cola. Andreas fandt selvfølgelig en lille svømmepøl på hotellets grund, og han fik lokket både Tobias og Håkon i flere gange, selvom vandet var iskoldt. Danmark tabte 3-0 til Tjekkiet, og så var det slut med at se TV.
Det gode vejr kom og vi tog af sted på en vandretur rundt om en sø i området. En tur på 15-20 km. Desværre kom vi til at gå på asfalt hele vejen rundt, fordi den private ejendomsret i Østrig gjorde det umuligt for os at gå nede ved vandkantet. Tobias mente, at turen ville være meget bedre fra en cykelsadel, og vi andre var enige. Vi kom ned til vandkanten nogle gange undervejs, og vi fik badet i søens kolde vand. Desuden fik vi god apfelstrutel og stærk kaffe ved turens slutning.
Samme aften ankom Henrik, Neel, Søren og Lars, og vi blev enige om at tage på cykel rundt om søen sammen med dem dagen efter. Selvom vi fik de sidste ret så udtjente cykler, som var tilbage, blev det en fin tur, der på trods af masser af solcreme gav solforbrændinger på de blege lemmer. Tobias, Andreas, Søren og Lars spillede fodbold på en fodboldbane på marken ved siden af hotellet. De var derfor ret udasede, da vi dagen efter cykelturen startede en stejl fodtur op på et bjerg i området. Turen var estimeret til 2-3 timer med konstant stigning. Der er stejlere i Østrig end i Norge, så selv Håkon måtte medgive, at turen var hård. Desuden kunne vi ikke følge stigningen og udsigten pga. tæt trævækst. Vi kom dog op til bestemmelsesstedet, og Tobias, Søren, Lars, Henrik og Håkon valgte at fortsætte opad endnu en times tid, mens Neel, Andreas og jeg valgte at tage ned på hotellet og få en lur. Efter nogle dejlige dage ved Mondsee sammen med Henrik, Neel, Søren og Lars, tog vi afsked for at tage til Wien og besøge mormor og opapa.
Mormor og opapa er flyttet i ældrebolig, der fungerer nærmest som hotel. Der er en fin lille cafe med dejlige kager i lobbyen. Desuden er der netcafe, så omegnens børn og andre kan underholde sig sammen med de gamle. Mormor har dog sin egen PC med netadgang i lejligheden. Hun har desuden et lille trykkeri i et depot, som hun og opapa har lånt. Det betyder, at de kan fortsætte med at udsende Finnischer Pressedienst lidt endnu. Scandinavischer Pressedienst blev afviklet sidste år efter 50 års virke. Opapa er begyndt at samle og ordne gamle avisudklip og andet, der er skrevet i tidens løb om Pressedienst og ham selv. Der er sikkert meget at fortælle.
Wien betyder mad og kage, og mine mange rejser til Wien har bidraget til adskillige kilo på sidebenene. Gamlehjemmet har en skøn restaurant, der serverer 3 retters god mad for en billig pris. De gamle har fortrinsret, og der er altid kø udenfor restauranten. Naboer og andre, der ønsker at spise på restauranten, må pænt vente til de gamle har sat sig, hvorefter de kun lukkes ind, hvis der er plads. Vi fik også masser af mad andre steder. Det obligatoriske er hos "danskeren", hvor der serveres god Wienerschnitzel. Drengene fik alle de danske Anders And med hjem til låns, mod at de blev leveret tilbage inden afrejse. Desuden var vi selvfølgelig i Donauturm og spiste dyrt og lækkert. Jeg elsker topfenstrutel - min personlige wienerfavorit. Håkon er mere til Sachertorte og den slags. Drengene elsker Palachinkensuppe og Wienerschnitzel.
Nok om Wien, kager og mad. Vi tog hjemover og overnattede på vejen ved Hamburg kl. 4 om morgenen. Vi fandt et hotel, hvor man betalte for 24 timer - uanset hvornår man ankom. Det var praktisk, da vi derfor kunne sove længe. Næste dag tog vi til Sønderborg og kikkede indenfor hos Hanne, Jørn, Nathalie og lille Jens. Vi handlede stort i grænsebutikken, og drengene havde adskillige liter cola med hjem.
Ferien var forbi, og vi havde haft en dejlig tur. Det er en stor fornøjelse af rejse med Tobias, Andreas og Håkon. Det er hyggeligt selskab. Drengene er på mange måder ret modne, og det er skønt at se, at mine dejlige unger efterhånden udvikler sig til sympatiske og kloge voksne - som det jo så tydeligt fremgår på billedet over.
Klikk på lenkene nedenfor for å se andre reisebrev fra Lise:
2002: Europa — sommer
2004: Turen i Europa, sommer
2004: Paris, efterårsferien
2005: Feriebrev 2004 — 2005
2006: Sommerferie