Lise: Europa — sommer 2002
(Juli 2002)
Lise hadde i noen år en hjemmeside, men senere brukte hun mest Facebook til å meddele seg til omverdenen. Jeg gjengir her det første av fem reisebrev som hun hadde på hjemmesiden. Nederst fins lenker til de andre innleggene.
Kære alle.
Nu er 2 ugers sommerferie forbi, og vi har ikke sendt et eneste postkort. Sidste år havde vi faktisk 15-20 færdigskrevne kort med hjem, som aldrig blev sendt, og det er da spild af papir. Vi håber, at I vil tage til takke med dette fællesbrev, som er skrevet efter en lang og dejlig ferie.
Vi - og det vil sige Håkon, Tobias, Andreas og jeg - startede ferien søndag den 23. juni i vores færdigpakkede bil ganske tidligt om morgenen. Håkon og jeg har engang kørt til Wien og tilbage på en weekend via øst på udturen og vest på hjemturen, og det er for langt. Planen for sommerferien var forholdsvis klar. Vi ville gøre den samme tur over 3 uger med en lille afstikker til bl.a. Schweiz. Til gengæld ville vi så gøre en del af hjemturen via vest i biltog. Her er et billede af os alle, som er taget i Berlin.
Vi var to dage i Berlin og overnattede på Globetrotter Hostel Odyssee i Østberlin. Vi fandt stedet på Internettet, og her ser det jo fint ud (se selv på www.globetrotterhostel.de). Det var da også helt ok senge, flotte fælles baderum, høj rengøringsstandard, men sengetøjet var godt brugt, og der var mere støj om natten end om dagen. Receptionisterne havde grønt hår og ansigtspiercing, og heavyrock afløste psykedeliske toner til den lyse morgen. Stemningen på stedet var god, og vi havde nok bare den forkerte alder - også i gennemsnit. Nedenfor er et billede af vores ungdomsherberg, hvor Andreas og Tobias lægger sengetøj på.
Berlin er jo en spændende by, hvor der er sket en masse siden murens fald. Vi kan alle 4 anbefale et besøg på Check Point Charlie museet, der bl.a. udstiller fascinerende flugtobjekter: bittesmå biler med hemmelige rum, radioer, kufferter, to sammenlagte surfbrætter, en tunnel under muren og meget andet. Her overgår virkeligheden fantasien. Billedet nedenfor er af Berlin under opbygning.
Herefter havde vi en enkelt overnatning i Dresden, hvor man genopbygger kirker og andre sønderknuste bygninger som i et kæmpe puslespil. De oprindelige dele er forkullede og sorte og blander sig med nye sten, der erstatter det, der ikke lader sig identificere. I Dresden boede vi på Ibis hotel (se www.ibishotel.com), der en familievenlig og anonym hotelkæde med badekar, masser af tykke håndklæder og overkommelige priser. Dresden er en flot by. Endnu er ikke alle bygninger genopbygget.
Vi drog videre til Prag, og det tog os 3 timer at finde et hotel til en rimelig pris og standard. Det var ikke muligt at få et ledigt værelse i Prag til under 1500 kr. pr. nat, og de fleste steder ville kun sælge os to værelser pr. nat. Til sidst fandt vi et pensionat ca. 8-10 km fra centrum - et superfint sted med skøn udsigt fra vores store altan (se www.corahotel.cz). Vi fik bilen forsvarligt låst inde, og sporvognen kunne køre os til centrum i løbet et kvarters tid. Vi orkede dog ikke centrum den første aften og var både trætte og sultne. Da vi ikke havde fået vekslet penge, lånte værten os 2000 tjekkiske kr. og fulgte os til et lokalt spisested, hvor han bestilte os et traditionelt tjekkisk måltid, god tjekkisk øl og de obligatoriske colaer. Regningen lød på hvad der svarer til ca. 60 danske for os alle fire, og vi var mætte og tilfredse og kunne gå hjem på altanen. Næste morgen stod værten vagt over os ved morgenmaden, mens hans far stegte æg, bryggede kakao og pressede juice. Herefter blev vi udstyret med 8 sporvognsbilletter med gyldighed til og fra centrum. Pensionatet har 8-10 værelser af forskellig størrelse, og vi kan varmt anbefale stedet, hvis man skal tilbringe kortere eller længere ferier i Prag. Vi betalte omkring 750 danske kr. pr. nat for 2 store sammenhængende og hyggelige værelser, bad, stor altan, herlig morgenmad og en vært, der stod på hovedet for gæsterne uden at være påtrængende. Nedenfor er et billede af pensionatet.
Jeg har aldrig været i Prag før, og var nok lidt skuffet over, at centrum af byen er fyldt med turister, hvoraf rigtig mange taler dansk. Det virker som om der kun er souvenirbutikker og dyre restauranter, der serverer international mad til internationale priser. Prag er en flot by, og den er måske mere spændende udenfor sæsonen. Håkon fik taget en masse billeder af byen. F.eks. det nedenfor.
Efter to dage i Prag kunne vi tage til Wien og besøge mormor og opapa. Køleskabet var som sædvanlig fyldt med kräutersaften Almdudler (se også www.almdudler.com) og andre gode sager, og vi nød den private indkvartering i fulde drag. Drengene gik på nettet med det samme. Wien har fået Euro, og U3 kører helt til Hütteldorpherstrasse. Mariahilfestrasse, Kerntnerstrasse og Stephansturm ligner sig selv, og der serveres stadig masser af god suppe, wienerschnitzel, rotgespritz og topfenstrudel. Her spiser vi først lokalt og siden i Donauturm, hvor udsigten skiftede.
Vi sejlede på Donau fra Wien og helt til Slovakiet alle seks og havde en dejlig dag. Bratislava er helt sikkert et besøg værd. Vi vandrede rundt i den kønne, velplejede by med de lave huse og oplevede Håkons højdeskræk, da vi var oppe i tårnet, som ikke er så højt endda. Da Tobias ville demonstrere sikkerheden ved at ruske lidt i rækværket, blev vi hurtigt enige om, at det var sikrest at gå ned. Man kan købe en MacDonald-is i Bratislava for hvad der svarer til 1,5 danske kr.
Efter 5 dage i Wien tog vi videre med kurs mod Pilatusbjerget, der ligger ved Luzern. Første stop efter Wien var et ultrakort besøg i Salzburg, hvor vi gik en lille tur. Herefter tog vi til Innsbruck for at overnatte i telt. Vores nye, elektriske pumpe til luftmadrasserne virkede ikke, og vi måtte købe en ny i den ekstremt dyre campingkiosk. Vi havde glemt at medbringe sprit til stormkøkkenet, og vores aftensmad stod derfor på dansk dåsemakrel og knækbrød fra nødrationerne. Om natten udbrød et voldsomt uvejr med silende regn og blæst. Teltet var heldigvis tørt indeni, men pladsen var mudret og skoene våde. Efter en hurtig dukkert i søen næste morgen pakkede vi teltet sammen i regnvejr og kørte efter sol og blå himmel. På hele første del af ferien, som vi havde tilbragt i storbyer, havde vi haft strålende sol, og nu da vi skulle campere var vejret meget vådt. Vi kørte mod Luzern og kom bl.a. til Liechtenstein og gik en lille tur og så på en ko. Dernæst kørte vi videre og havde ophold i en lille Schweitzisk by, Walensee, som er omsluttet af høje bjerge ved en stor sø. Vi besluttede os for at blive i byen og fandt en dejlig campingplads, hvor vi kunne sætte teltet lige ned til søen. Vi havde et par dejlige solskinsdage, hvor vi blandt andet var i bjergene med svævebane. Toiletterne på campingpladsen lå helt øde et godt stykke fra teltpladsen, og for at gøre det lidt mindre afskrækkende, kørte radioen på toiletterne hele døgnet. Hvis man skulle bruge toilettet en sen nattetime, skulle man derfor først igennem en bragende mørkt og øde stykke til man kom til det festligt oplyste toilet, der bød på tyske popmelodier og Mozart-lieder. En festlig oplevelse. Her er udsigten fra vores telt.
Vi kørte videre til Luzern, hvor vi camperede nogle dage med udsigt til bjerge på alle sider. Pladsen var våd, men de havde lovet godt vejr, og det fik vi allerede efter første nat. Nedenfor er et billede fra Luzern.
Efter et par dage, tog vi en heldagstur til Pilatusbjerget, som er lidt over 2000 m højt (se www.pilatus.com). Vi tog med svævebaner op på bjerget og spiste frokost og gik nogle ture. Vi tog ned af bjerget med et tog, der havde en hældning på 48 grader. Det var spændende. Dernæst tog vi turen med skib fra jernbanen tilbage til svævebanen. En lang og seværdig heldagstur. Nedenfor er et billede fra Pilatus nedefra og oppefra.
Den sidste dag tilbragte vi i Lörrach, som er en tysk by på grænsen til Schweitz og Frankrig. Vi havde ikke så store forventninger til byen, som vi kun besøgte, fordi et biltog kunne bringe os hurtigt til Hamburg fra denne by. Det viste sig dog at være en hyggelig og dejlig by, og vi overnattede på et gammelt hotel på byens gågade. Vi brugte dagen på at ose rundt og shoppe. Alle fik nye skjorter. Toget fra Lörrach bragte os til Hamburg, og vi skyndte os hjem til København. Der var en del ventetid ved Puttgarden, men vi nåede hjem og faldt udmattede om på sofaen på A F Beyersvej efter at have pakket bilen ud. Mon ikke der var nogen, der spillede skak med det flotte skakspil, som vi havde købt i Prag. Jeg begravede mig i aviserne, som jeg havde glemt at afbestille.
Her er et billede af drengene, der prøver at kvæle hinanden. Begge overlevede.
Så er det hverdag igen for de voksne, og vi kan atter slappe af med dagens arbejde. For børnene fortsætter ferien lidt endnu med 3 uger sammen med deres far. Vi ønsker jer alle sammen en god sommer.
Kærlige hilsner fra Tobias, Andreas, Håkon og Lise
Klikk på lenkene nedenfor for å se andre reisebrev fra Lise:
2002: Europa — sommer
2004: Turen i Europa, sommer
2004: Paris, efterårsferien
2005: Feriebrev 2004 — 2005
2006: Sommerferie